Musiklounge på biblioteket – Midtvest Avis

Det nye skud på musikstammen i det levende og kreative aalborgensiske musikmiljø er netop officielt indviet ved en musikalsk come together begivenhed på Hovedbiblioteket i Aalborg.Dagen bød på flere åbningskoncerter og performances, og selve åbningstalen blev holdt af bibliotekschef Kirsten Boelt, Aalborg Bibliotekerne.Musikloungen er overordnet tænkt som et supplement til de etablerede spillesteder i byen.Formidler Brian Hansen, der er tovholder på Musikloungen og ansat ved Aalborg Bibliotekerne, siger til NORDJYSKE, at udlån af f.eks. cd’ere er faldet drastisk siden streamingtjenesterne dukkede op på den musikalske scene.– Disse tjenester har nærmest erobret hele markedet, og vi vil gerne trække lidt i en anden retning og markere, at vi også er omstillingsparate.– Bibliotekernes musiksatsning skifter således format i disse år.– Ligesom musikbranchen omstiller bibliotekerne sig også til en verden, hvor de fysiske medier er mindre i fokus, og hvor der satses mere på formidling, performance og oplevelse, pointerer Brian Hansen.Hjertet i Musikloungen er en nyindrettet intim-scene med mixer-anlæg, som kan benyttes til arrangementer.Endvidere stilles der forskellige musikinstrumenter og pladespiller til rådighed, og det er helt gratis for brugerne.Målgruppen er i øvrigt de 15 til 30-årige.Musikloungen holder åbent alle ugens syv dage i tidsrummet fra klokken 08 til 21.

Source: Musiklounge på biblioteket – Midtvest Avis

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s