Brønderslev by skal udvikles mod syd | Nordjyske.dk

BRØNDERSLEV: Der bliver nu et alternativ til Ådalen i Brønderslev. Brønderslev Kommune vil nu udvikle Brønderslev mod syd.Brønderslev Kommunes teknik- og miljøudvalg har sagt ja til at udarbejde en Masterplan for sydbyen, og det er bakket opDer er tale om et areal på 15 hektar, der udlægges i første omgang, og dertil kommer yderligere 40 hektar, der er såkaldt perspektivområde.Området, der er tale om, ligger mellem Kornumgaardsvej og Søndergade og afgrænses mod syd af Sdr. Omfartsvej.Teknik- og miljøudvalget peger på, at området opdeles i fire delområder, der vejbetjenes fra henholdsvis Kornumgaardsvej og Søndergade.For at sikre denne vejbetjening, skal der ske en udvidelse af Kornumgaardsvej fra Komponistvænget til Sdr. Omfartsvej, hvor vejen skal gøres bredere.Desuden skal der etableres tilslutningsanlæg ved Kornumgaardsvejs udmunding i Sdr. Omfartsvej.Starengvej nedlægges for at sikre en bedre udnyttelse af hvert delområde, samt for at sikre en bedre forbindelse fra det syd-vestlige Brønderslev til Sdr. Omfartsvej.På et lodsejermøde blev der udtrykt bekymring om en øget trafik samt øget hastighed på Kornumgaardsvej, hvis Kornumgaardsvej tilsluttes Sdr. Omfartsvej.Generelt var der bekymring om øget trafik gennem området samt en forhøjet beskatning af ejendommen, hvis de bliver lagt i byzone.Formand for Brønderslev Kommunes teknik- og miljøudvalg, Karsten Frederiksen (K), fortæller:- Det har været en lang proces med hele nordbyen, og nu mener vi, at udviklingen skal ske mod syd.- Der er tale om et ret stort område. Ja, man kan næsten kalde det en ny bydel. Der vil være byggegrunde til mange år.- Vi skal nu i gang med den overordnede planlægning, og der skal udarbejdes en masterplan.- Der tænkes nye elementer ind i planerne. Vi vil inddrage borgere sammen med kommunens egne planlæggere, og måske skal Aalborg Universitet være en del af projektet.Ifølge Karsten Frederiksen har der været interesse for området.Karsten Frederiksen mener, at planlægningsfasen vil tage et par år. Men han håber, at en del af det store projekt kan fremmes, så byggeriet kan komme i gang i løbet af et års tid.- Men det første område skal selvfølge passe til den samlede plan.Karsten Frederiksen fortæller, at der har været en plan, hvor trafikken skulle ledes ad Døvlingvej. Men udvalget mener, at det er en dårlig løsning.

Source: Brønderslev by skal udvikles mod syd | Nordjyske.dk

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s