Kunstfond i chok: Stor Cronhammar-skulptur er endt som skrot – Kultur

Der hersker stor forvirring om, hvem der torsdag eftermiddag har givet tilladelse til, at en stor skulptur af den anerkendte kunstner Ingvar Cronhammar er blevet revet ned ved Syddansk Erhvervsskole.Skulpturen er nu havnet som skrot. Det skriver Fyens Stiftstidende.ADVERTISINGAlle de tunge odenseanske erhvervsvirksomheder med Albani og Odense Stålskibsværft i spidsen var de glade givere, da Odense Tekniske Skole i 1994 fejrede 150 år og skulle have en markant gave.Det blev en stor, rustfri skulptur udført af den verdenskendte kunstner Ingvar Cronhammar, som på dette tidspunkt var professor ved Det Fynske Kunstakademi.Nu er skulpturen væk. Skåret i småstykker med skærebrænder og sendt til genbrug hos firmaet H.J. Hansen i Havnegade.Det er tilsyneladende udelukkende sket, fordi den nye ejer af bygningerne i Munke Mose ikke har været opmærksom på kunstværkets værdi.Det er selvfølgelig umuligt at sætte en præcis vurdering på, men Cronhammar er i løbet af de sidste årtier blevet mere kendt og har værker at monumental karakter mange steder herhjemme.Skulpturen var cirka fem meter høj og udført med seks rustfrie søjler, der i top og bund var samlet i sortlakeret pladestål.En del af arbejdet var udført af skoleelever i samarbejde med Odense Stålskibsværft. Fyens Stiftstidende har forgæves forsøgt at få svar på, hvem der har givet tilladelsen til at rive skulpturen ned.Skulpturen ejes af Odense Bys Kunstfond, men herfra har man ikke givet tilladelse til skrotningen.- Jeg er forundret, ærgerlig. Er det her 1. april. Jeg fatter det ikke, siger Anders W. Berthelsen, socialdemokratisk byrådsmedlem og formand for Odense Bys Kunstfond.- Jeg har ikke fået nogen henvendelse fra den nye ejer, som har overtaget Syddansk Erhvervsskole i Munke Mose. Vi har nikket ja til nogle nedrivninger af den del af byggeriet, som er fra 1939. Men den ældste og oprindelige del af byggeriet bevares, siger Anders W. Berthelsen.- Det er meget, meget ærgerligt, at sådan et kunstværk bare fjernes og bliver til skrot. Man kan mene om kunst, hvad man vil, men der er da helt sikkert andre, som gerne ville have haft skulpturen, siger han.

Source: Kunstfond i chok: Stor Cronhammar-skulptur er endt som skrot – Kultur

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s