Lars Tvede: DR genudsender bevidst Cortzens løgne om Schweiz – Altinget – Alt om politik

I går bragte DR udsendelsen ”Smørhullet i Osteklokken” om Schweiz. Det var en genudsendelse.Jeg optrådte i begyndelsen af udsendelsen, da jeg havde boet i Schweiz i 21 år og i øvrigt har startet en række virksomheder i landet. Første gang programmet blev sendt, skrev jeg en klage på 12 sider til DR, hvor jeg metodisk gennemgik et hav af fejl, som programmet fremførte, og med kilder påviste, at det sagte – minut for minut – var forkert. Min gennemgang af de mange fejl i DR’s program er desuden publiceret flere gange på Facebook.DR afviste imidlertid klagen under henvisning til, at udsendelsen udtrykte journalisten Ane Cortzens personlige holdninger.Læs også Lars Tvede: Låser du din dør? Racist! Lars Tvede: Borgerløn kan lukke taberfabrikken Lars Tvede: Ayn Rand – det dumme svin?Det er ikke godt nok. Slet ikke. DR er et statsfinansieret medie, som tvangsinddriver licens fra danskerne. Og det er helt og aldeles utilstedeligt, at det bevidst vildleder seerne.De fleste seere vil af programmet nok medgive mig, at det indtryk, DR efterlod, var nogenlunde følgende:- Schweiz er en anelse rigere end Danmark, men det skyldes deres uetiske bankhemmelighed. – Bortset fra de rige lever schweizere et svært liv. Deres levestandard er meget ydmyg. – Schweizere er nedladende og diskriminerende imod kvinder. – Schweizere er fjendtlige over for udlændinge. – Landet er meget lukket. – Direkte demokrati er udemokratisk.Hvor skal jeg starte …?Måske med at dette helhedsindtryk strider direkte imod en række internationale sammenligninger såsom Human development Index, Where to be Born Index, Country Strenth Index, Global Innovation Index osv., som ikke alene fremhæver Schweiz som førende på livskvalitet, miljø, økonomi, innovation, osv., men også på sociale kriterier, dvs. hvordan almindelige mennesker trives, hvor sunde de er, hvor længe de lever osv.Udsendelsen omhandlede imidlertid slet ikke dette. I stedet blev det en historie om de mange fordomme og misforståelser, som udsprang af værten Ane Cortzens ophold i Luzern for 12 år siden (et ophold, som varede mindre end et år), hendes manglende modtagelighed for fakta samt hendes mangel på basal økonomisk indsigt.Jeg har ikke 12 sider til rådighed her, men lad mig give nogle få eksempler på, hvordan DR Fakta manipulerede med seerne.Vi kan starte med udsagnene om landets økonomi: Cortzen: ”Landet er omkring 10-20 pct. rigere end Danmark. Størstedelen af forklaringen skyldes bankerne. Når man har sagt Schweiz, tænker de fleste på bankhemmeligheden, og den tjener landet da også stadig stort på ( …) De fleste schweizere tilhører middelklassen, og de føler sig ikke specielt rige. (…) Fakta er, at når boligen, sygesikringen og alle de andre forsikringer er betalt, så har middelklassen i Schweiz, i runde tal, ikke meget mere at gøre godt med end den danske.”Jeg var målløs, da jeg så disse udsagn. Målløs, fordi statistikkerne viste, at schweizerne gennemsnitligt havde en netto personformue på 567.000 dollars imod danskernes på 252.000 dollars. Dvs. over dobbelt så meget som danskerne.Faktisk havde 12,7 procent af Schweiz’ voksne indbyggere en formue på over en million dollars (over ca. 7 millioner danske kroner) – verdens næsthøjeste niveau efter Qatar. BNP per indbygger var samtidig ca. 60 procent større end danskernes, og deres gennemsnitlige årlige privatforbrug 27.147 dollars mod 18.664 dollars i Danmark. Landet havde tillige et af de laveste netto gældsniveauer i OECD, og dets centralkbankreserver, som bestod af guld, aktier, obligationer og pengemarkedsindskud m.m., var 7,8 gange så store som Danmarks. Hvordan blev det i DR Fakta til ”10-20 %” er rigere end Danmark?Beats me. Men dertil kom så hendes forklaring om, at den åbenbart meget lille forskel skyldtes ”bankhemmeligheden”.Øhhh …hvad? Banksektoren udgjorde 2,2 procent af den schweiziske arbejdsstyrke og stod for ca. 4 procent af skattebetalingerne. Dette var ikke meget anderledes end i Danmark. Og faktisk udgjorde børsnoterede banker en mindre andel af børsværdierne i Schweiz, end de gjorde i euroområdet.Rigdommen kom fra noget andet. Schweiz var (og er stadig) #1 på både Global Innovation Index og Global Competitiveness Index. Landet havde en industriproduktion, der per indbygger var (og er) ca. dobbelt så høj som den danske. Faktisk var (og er) den verdens højeste per indbygger. I en global sammenligning var landet tillige nr. 3 på udtagning af patenter per indbygger og nr. 2 på Nobelpriser per capita.Så nej, Cortzen, alt dette havde, som jeg forklarede dig, ikke noget med ”bankhemmeligheden” at gøre. Det havde med innovation, motivation og flid at gøre.Schweiz var et af verdens førende nationer på ingeniørvirksomheder, luksusvarer, forsikring, reassurance og en hel del andre sektorer.Vidste du eksempelvis, at verdens største fødevarevirksomhed, nemlig Nestlé, var schweizisk? Firmaets børsværdi var faktisk tre gange så stor som de tre største bankers tilsammen, hvilket burde have fortalt dig noget.Var d

Source: Lars Tvede: DR genudsender bevidst Cortzens løgne om Schweiz – Altinget – Alt om politik

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s